
Torvemarkedet ved Ingerslev Boulevard i Århus er en samling af friske varer, folkeliv og masser af stemning fra cirka 60 forskellige boder. Mange af råvarerne og produkterne er hjemmelavede af små og større producenter. Der er både danske og udenlandske varer. Du kan finde friskhøstede frugter og grøntsager, blomster og krydderurter i massevis. Markedet byder desuden på friske fisk, kød, bøffer og fjerkræ fra slagteren, spændende oste, friskbagt brød samt marmelade og honning fra lokale producenter. Markedet har endvidere et bredt udvalg af økologiske varer.
Markedet er sydlandsk inspireret og der er en fantastisk stemning. Tag hele familien med eller tag afsted med dine venner og handl ind til fællesspisning. Nyd de mange smagsprøver og en kop friskbrygget kaffe fra Torvecafeen eller smag den hjemmelavede is.
Kig forbi – og gør et godt køb!
Åbningstider:
04/01/2017 – 30/12/2017
Onsdag, Lørdag – 08:00 – 14:00
Læs mere: http://www.erantis.dk/guide/danmark/aarhus/torv-ingerslevs-boulevard.html
Facebook: facebook.com/Ingerslevtorv