Hvilken af Disse Svære Beslutninger for Bilkøb vil du Undgå?

Det er altid rigtigt svært, at skulle vælge en ny bil. Først og fremmest så er det svært at sige farvel til den gamle ? specielt når man har været rigtigt glad for at køre i den. Men uanset hvor godt man passer på sin bil, så kan man ikke undgå, at den en dag er for nedslidt til, at det giver mening at blive ved med at reparere på den. Alle biler bliver slidte, uanset om vi snakker en højteknologisk Tesla eller en robust Ford kuga, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, før du står i den situation at du skal til at købe en ny bil. Men at sige farvel til den gamle bil er kun én af de udfordringer du står overfor, når du kaster dig ud i at være bilkøber. Købet af en bil er nemlig en stor og vigtig beslutning, da den koster så mange penge, og samtidig er så involveret i vores liv. Uanset om man køber en brugt bil eller en ny bil, så skal der ret mange penge op af lommen. Det er typisk det næst-dyreste vi køber i løbet af vores liv ? næst-efter et hus eller en lejlighed. Det lægger noget ekstra pres på os, da vi gerne skal træffe den rigtige beslutning, med så mange penge på spil. Dette hænger selvfølgeligt sammen med den sidste faktor: bilens store plads i vores liv. For mange af os er bilen en central del af hverdagen. Vi kører børnene til skole- og fritidsaktiviteter i bilen. Vi kører selv til og fra arbejde i den. Vi kører ud og handler, og fylder bilens bagagerum op med de mange dagligvarer, vi nu engang har brug for. Bilen er tilstede i så mange dele af vores liv, at vi gerne skal vælge en bil, der er god til det hele. Det er heller ikke nogen let opgave.

Der er altså tre svære beslutninger i forbindelse med at købe en ny bil: beslutningen om at sige farvel til den gamle bil, der har tjent dig så godt. Beslutningen om hvor mange penge du kan tillade dig at bruge op en bil, og hvordan du får mest for pengene når du handler. Og til sidst beslutningen om, hvilke dele af din hverdag din bil bedst skal støtte, når nu den er involveret i det hele. Det er tre meget store områder ? men hvad hvis du kunne undgå én af dem? Det kan om ikke andet være et godt tanke-eksperiment, der får sat tingene lidt i perspektiv.

Ville det gøre beslutningen lettere, hvis du ikke behøv at sige farvel til den gamle bil? For det kan du på sin vis godt: du kan bare købe nøjagtigt den samme model igen. Der er mange brugte biler til salg, og hvis du er lidt tålmodig kan du sikkert finde den model du allerede har, bare i bedre stand. Så ved du nøjagtigt hvad du kan forvente af bilen. Eller hvad hvis du ikke behøv at bekymre dig om prisen? Hvis du havde alle penge i hele verden, hvordan ville du så vælge den helt rigtige bil? Du har selvfølgeligt ikke et uendeligt stort budget, men hvis vi tænker for meget på prisen, så overser vi ofte de andre vigtige faktorer i bilkøbet. Og sidst, men ikke mindst, hvad hvis du ikke havde brug for din bil? Prøv at bruge offentlig transport til alle dine daglige ærinder i et par uger. Det vil virke besværligt til at starte med, men der er god chance for, at du finder ud af, at bilen slet ikke er så nødvendig som du går og tror. Når man indser dette, så fjerner det noget af presset i forhold til at finde den perfekte bil ? og så kan man finde en, der ?bare? er god nok.